Håndindfarvet 50% morbærsilke

En fantastisk blanding af 50% australsk merino og 50% morbærsilke,der giver produktet et særligt skinnede skær. Stenfliser af samme navn har været inspirationskilden til dette bundt. Der er farver som kobber, mørk brun, brun, blå og blågrøn. En gennemført kombination, der er utrolig smuk, når den er filtet.

Serien af "Amerikanske skønheder", som vi har døbt dem i daglig tale her hos os, er en helt fantastisk serie af håndfarvet silkemerino. Vi har den danske eneforhandling og er desuden pt eneste leverandør af denne serie i hele Europa. Hvert eneste bundt er farvet ind i hånden, derfor er der ikke to bundter der er helt ens, og der kan altså være små afvigelser i forhold til det afbillede bundt.

Hos os bruger vi dem primært til nunofilt i form af "bred-ud-tørklæder " på enten silkechiffon eller -ponge. Vi får 2 af disse tørklæder ud af 1 bundt. Ofte kommer farverne i bundtet mest til deres ret, hvis de kommer på en lidt mørkere bund, der matcher farverne, fremfor en lysere bund. Den mørke bund giver lidt mere dybde, den lysere bund giver ofte en klassisk skønhed.

Desuden bruger vi den ofte til at totte op som flæsekant på fx krinolinekrave eller blondetørklæder.

Vil du bruge denne uld til at totte op til fx vanter, så vær lidt nøjsom og lav de inderste lag af ganske almindelig ensfarvet uld og læg kun denne her op i det yderste lag. For det første undgår du at lave din filt meleret, for det andet sparer du på den dyre uld, der hvor det alligevel ikke kan ses, eller kommer til sin ret.

Denne serie er naturligvis også helt fantastisk at spinde af, og giver et helt fantastisk lækkert garn. Dog foreslår vi, at man enten navaho-tvinder den, eller tvinder den sammen med en ensfarvet tråd, igen for at undgå, at den bliver meleret. Spind den tyndt, og få en lang løbelængde på dit garn.

Resultater 1 - 12 ud af 12