Mørk petrol 16 mic.

25,00 DKK pr. enhed

10 stk på lager
+

Ca 25 g pr bundt

Helt usædvanlig fin, blød og lækker merinould i absolut særklasse. Kvaliteten er ganske enkelt uovertruffen. Den filter som en drøm, og den færdige filt er blød, lækker og smidig. Ulden er så blød, at den føles som cashmere og den er særdeles velegnet til både monofilt (filt uden stof) og nunofilt (filt med stof). Den er selvfølgelig oplagt til jakker, veste, kjoler, nederdele osv hvor man ønsker en fin, tynd, blød og smidig filt. Den naturligvis også bruges til lækre tørklæder, vanter, hatte og den slags.

Vær opmærksom på at ved almindelig filtning (monofilt- uden stof) er filtefaktoren noget højere, end den gængse. Jeg anbefaler, at man laver en prøve for at finde frem til den uldmængde og filtefaktor der passer til ens projekt. I hvert fald har jeg til dato aldrig arbejdet med en uld, som det kan lade sig gøre at filte så meget ind, som denne. Til beklædning i høj kvalitet kan man lægge ulden virkelig tyndt op (tilstræb en vægt der svarer til 30-50 pr kvadratmeter i oplægningen) og regn med en filtefaktor på mellem 2,8 og 3, dette gælder for oplægning i to lag med hver sin fiberretning. Jo tyndere oplægning, jo finere filt. Den kan også filtes med lavere faktor, men som sagt: Lav en prøve og find den rette kvalitet til dit projekt.

Ved nunofilt kan den også filtes med højere filtefaktor end anden uld.

Er man til garn, kan ulden selvfølgelig også spindes til supertyndt og lækkert garn - her er der i hvert fald ikke noget der kradser.