At "flytte" butikken ud af huset for nogle dage for enten at deltage i messer eller undervise et andet sted er sjovt, spændende og inspirerende, men det er faktisk også et temmelig stort arbejde forbundet med masser af planlægning og slid og slæb. Derfor har jeg skåret kraftigt ned på disse aktiviteter sidste år, og denne tendens fortsætter i år, hvor jeg for øjeblikket kun har tænkt mig at deltage i 2 messer. Ud over messerne arbejdes der på at stable et kursus i eco-print på benene i Skåne-Tranås, Sverige i forsommeren, og på at finde i hvert fald en weekend mere til et ekstra mixed medium print superior kursus i den første halvdel af året. 

2. - 4. februar deltager jeg i messen Alt om håndarbejde i Rødovre. Jeg er på min "gamle" plads, og har selvfølgelig både nye materialer og nye modeller med.

2. - 4. marts deltager jeg i Fårfest i Kil i Sverige.

20. - 22. april Kursus: Mix medium print superior i Kajolis eget værksted. Fuldtegnet, venteliste er oprettet.