Jeg har været ude og shoppe en del nye og meget forskellige stoffer til butikken. Nogle er velegnede til nunofilt, mens andre er perfekte til eco-print, både med og uden indigo.

Til nunofiltning er der kommet mange nye net, mesh og blonder til virkeligt skarpe priser. Langt de fleste nye ligger på 50-60 kroner. Der er virkelig skrald på farver og mønstre, og der er meget forskelligt at vælge imellem. Desuden er en del af de "gamle" stoffer sat ned med mellem 20 og 50 % resten af november måned, så man kan nå at få handlet ind og lavet de gode hjemmelavede julegaver.

I den nye kategori under stof "Stof egnet til eco-print" finder du flere særdeles lækre uldkvaliteter, både de helt billige og de noget pebrede. Jeg er så langt fra færdig med at lægge varer ind i denne nye gruppe, så der kommer flere nye varer der på daglig basis lige pt.

Og så faldt jeg for fristelsen til at købe et parti sjovt og anderledes jersey med den kæreste lille hest med skøjter og hue, samt et herligt får også med skøjter og hue. Rapporten er ca 115 cm, og på en rapport får man både en hest og et får. Selvfølgelig har jeg købt et matchende jerseystof, der kan bruges til ærmer og ryg på fx en kjole med hesten eller fåret. Begge jerseyer kan købes i metermål, og de er begge på tilbud med 20 % resten af november. Desuden er der lavet kit til en kjole med en hest eller et får. Klik ind i kategorien "Stof" og kig under jersey og strækstof". Der er i hvert fald basis for en sjov og lidt anderledes julekjole, for dem der tør.