Jeg har farvet en serie bomuldsgaze i gryde, der er bl.a. tre blå nuancer, der går tone i tone, hvis man er til det. Desuden er der en koralfarvet og selvfølgelig den hvide, der kan bruges som den er, eller man kan selv indfarve den med farvestof, der er beregnet til bomuld. De nye gazer finder du under kategorien Stof til nunofilt - bomuldsgaze. Der kommer løbende flere til, også flerfarvede, stribede og multifarvede. Jeg lavede en prøvesending af de flerfarvede, som jeg havde med på Grimas medlemsweekend i august, og de forsvandt alle som dug for solen, så der er basis for at sætte gang i farveriet igen.

Også i kategorien Nålefilt er der masser af nyheder. Jeg har taget en del forskellige, meget lækre farver af den "rene" nålefilt hjem, altså 100% uld 19,5 micron og ca 140 g pr m. Den filter som en drøm og kan uden den vilde øvelse strækkes med 50 %. Med sikker og øvet hånd kan den faktisk strækkes helt op til dobbelt størrelse og stadig bruges som underlag for nunofilt. Strækkes den ikke, får du en stabil og kraftig filt. Srækkes den 100 % kan den bruges til helt tynde bluser.

Klik ind og se de nye farver, måske kan du blive inspireret til et nyt projekt.